• KONTAKT
Spørgsmål:
Natrium er 130 mmol/l to dage efter en ukompliceret højresidig hemikolektomi hos en i øvrigt velbefindende og asymptomatisk patient. Hvordan skal dette korrigeres?
Svar:
Se side 8 i folderen ’Praktisk væsketerapi til kirurgiske patienter’
eller klik her.
Spørgsmål:
Natrium er 130 mmol/l hos en patient med ny ileostomi med output på ca. 2-3 liter dagligt. Hvordan skal dette håndteres ?
Svar:
Se side 4 nederst, side 8 og side 24 i folderen ’Praktisk væsketerapi til kirurgiske patienter’
eller klik her.
Spørgsmål:
Kalium er 2,8 mmol/l tre dage efter sigmoideum resektion hos en i øvrigt velbefindende og asymptomatisk patient. Patienten spiser og drikker normalt. Hvordan udregnes deficit og hvordan planlægges en behandling?
Svar:
Se side 10 og 11 i folderen ’Praktisk væsketerapi til kirurgiske patienter’
eller klik her.
Spørgsmål:
Hvordan erstattes normale fysiologiske tab hos en patient, som ikke indtager sufficient kost og væske per os (f.eks. umiddelbart postoperativt)?
Svar:
Se side 5 nederst i folderen ’Praktisk væsketerapi til kirurgiske patienter’
eller klik her.
Spørgsmål:
Patienten har 39.2º i temperatur. Skal jeg korrigerer for perspiration i min væskeplanlægning ?
Svar:
Se side 14 nederst i folderen ’Praktisk væsketerapi til kirurgiske patienter’
eller klik her.
Spørgsmål:
Bør man behandle patienter med vanddrivende medicin (Furix®) såfremt de har vægtøgning efter en operation?
Svar:
Flere undersøgelser tyder på at såvel væskeoverskud som væskeunderskud medfører øget komplikationsrisiko efter en operation. Om det har betydning for patientforløbet at behandle et postoperativt væskeoverskud med vanddrivende medicin er ikke undersøgt og anbefalinger på området kan derfor ikke gives.

Spørgsmål:
Blandt andet med baggrund i ref. 8 Grocott et al.: Er der ikke data nok til generelt at skifte fra brug af isotonisk NaCl (som I jo anbefaler i jeres retningslinier) til en såkaldt mere fysiologisk elektrolytbalanceret væske som eks. Ringer’s laktat?
Svar fra Kathrine Holte:
Adskillige undersøgelser har vist, at infusion af store mængder (> 4-5 liter) isotonisk NaCl medfører en let metabolisk acidose (Grocott&Mythen, Anesth Analg 2005). Den kliniske betydning af dette er dog uafklaret og omdebatteret (Prough, Anesthesiology 1997), idet enkelte undersøgelser har fundet diskrete forbedringer i kvalme, opkastning og postoperativ ileus med fysiologisk elektrolytbalancerede væsker (Grocott&Mythen, Anesth Analg 2005), mens andre studier finder, at den lette metaboliske acidose ikke påvirker det perioperative forløb (Wilkes et al., Anesth Analg 2001).

Den lette hypoosmolaritet af Ringer’s laktat sammenlignet med isotonisk NaCl er ikke vist at være af betydning for elektive kirurgiske patienter. Der er således ikke solid videnskabelig evidens for at anbefale administration af den ene type væske frem for den anden til elektive kirurgiske indgreb. De kliniske bivirkninger påvist i nogle studier med isotonisk NaCl er ikke påvist ved indgift af Ringer’s laktat, hvorfor et skift fra isotonisk NaCl til Ringer’s laktat kan overvejes ved moderat til større kirurgiske indgreb, hvor man forventer væskeindgift over 5 liter. Ved erstatning af generelle perioperative væsketab (i fravær af hypovolæmi) bør balancerede væsker anvendes, da det højere natriumindhold i isoton NaCl accentuerer den væskeretention, der ses som led i ”stress-reaktionen” efter kirurgi.

Svar fra Allan Engquist:
Vi har svært ved at forestille os, at de små forskelle har praktiske (kliniske) konsekvenser. Der er 46 mmol mindre klorid og 25 mmol mindre Na i 1 l Ringer. Giver man meget af væskerne, kan man forvente en mindre negativ base-excess (mindre metabolisk acidose) efter Ringer. Til gengæld er Ringer-væskerne hypotoniske i forhold til plasmas normale osmolalitet (som er ca.290 mmol). Isotonisk NaCl har en osmolalitet på 155+155 = 310 mmol. Ved plasmas ionstyrke er dissociationen ikke 100%, så NaCl bliver ikke til 2 atomer (Na og Cl), men kun til 1,85. Dvs. 155 x 1,85 bliver 287 mmol. Isotonisk NaCl er derfor isoosmolært med plasma.

Man kan også sige, at NaCl's osmotiske koefficient er 0,93. Dvs. 310 x 0,93 er 288 mmol. Ringers osmolalitet er 243 x 0,93 = 226 mmol, altså hypoosmolær. Den må således ikke gives ved traumer med hjerneødem! Se s.26 i "Rationel væske-, og elektrolytbehandling og ernærin” og Kamp-Jensen, Olesen, Bach, Schytten og Engquist:Br.J.Anaesth 1990;64:606-610.
Spørgsmål:
Væskebehandling til patienter der gennemgår accelererede kirurgiske forløb - skal der tages nogle specielle hensyn efter operation?
Svar:
Et af grundprincipperne i accelererede kirurgiske forløb er netop genoptagelse af normale daglige funktioner herunder enteral ernæring (muliggjort af bl.a. optimeret smertebehandling, mobilisering og en revision af traditionelle behandlingsprincipper) snarest muligt efter operationen. Således er behovet for intravenøs væskebehandling meget lille postoperativt hos disse patienter, da størstedelen genoptager normal enteral ernæring umiddelbart postoperativt.
Spørgsmål:
Skal man hos patienter med hypovolæmi anvende ”tynde” eller ”tykke” væsker?
Svar:
Ved hypovolæmi, hvor der er kredsløbssymptomer, bør man anvende blodprodukter og eller kolloider, som er mere effektive end NaCl alene. Blodprodukter gives efter gældende regler. Når kredsløbet er blevet stabiliseret, bør man fortsætte med isotonisk NaCl, hvis der er mistet væske fra hele ECV, f.eks. ved store ileostomioutputs eller diare.